Needle Eye Music

”That old evil spirit…” – amerikanske sange om ondskab

”That old evil spirit…” – amerikanske sange om ondskabBooking forespørgsel

Om

Dette foredrag handler om hvordan menneskesindets skyggesider skildres og kommer til udtryk i amerikansk folke- og populærkultur. Der hentes primært eksempler fra folke- og populærmusikkens verden (bl.a. Louvin Brothers, Robert Johnson og Bruce Springsteen), men vi kommer også omkring film (’The Night of the Hunter’ og ’Badlands’) og litteratur (’East of Eden’). Vi dykker ned i amerikansk åndshistorie helt tilbage til puritanerne og ser på deres forhold til ondskab. Vi kommer ind på temaer som synd og forløsning vs. ubodelighed. Vi ser på outlaw-romantik og særlige amerikanske variationer af Faust-myten. Vi vil se nærmere på hvilke roller djævelen spiller i amerikansk selvforståelse og hvordan disse kan karambolere med ’myten om den amerikanske uskyld’. I løbet af foredraget forsøger vi på baggrund af de mange eksempler at spore sig ind på og diskutere spørgsmålet: ”Er ondskab et vilkår vi er født med, eller er det noget vi kan vælge til eller fra?” Foredraget afholdes af foredragsholder, sangskriver, musiker og tidligere højskolelærer Stig Nielsen der er bosat og opvokset på Samsø.

© 2026 Needle Eye Music. Alle rettigheder forbeholdes.